Opret en dansk oliefond

.Olieprisernes himmelflugt bugner i statskassen. Milliarderne skal bruges til investeringer i vedvarende energi, inden olien slipper op. Ellers vil Danmark om få år igen være i lommen på oliesheikerne i Mellemøsten.

Opret en dansk oliefond

Olieprisernes himmelflugt bugner i statskassen. Milliarderne skal bruges til investeringer i vedvarende energi, inden olien slipper op. Ellers vil Danmark om få år igen være i lommen på oliesheikerne i Mellemøsten.

Vi kræver at regeringen handler ansvarligt og langsigtet og opretter en oliefond, som også tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer og Overvismanden Peter Birch Sørensen har foreslået. (Se denne artikel )

I april 2008 regner staten nu med, at overskuddet på olien bliver 12 mia. kr. mere i 2008, end man regnede med i foråret 2008. Ialt 40 milliarder alene i 2008. Så hurtigt stiger oliepriserne. Det er rigtig fedt, fordi vi sælger olie til udlandet. Men om 5 år bliver det rigtig dyrt, når vi skal til at købe udenlandsk olie for at dække vores eget forbrug.

VKO har ikke udvist rettidig omhu, så det er i sidste øjeblik, at vi igen forsøger at få Statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard til at svare på fire spørgsmål:

1: Hvorfor erstatter regeringen ikke olien og naturgassen fra Nordsøen med ny vedvarende energi i samme takt som den forsvinder?

2: Har Danmark råd til et velfærdssamfund, hvis Danmark er energiimportør i fremtiden?

3: Hvorfor skal vi borgere betale CO2 afgift på energi der er produceret CO2 neutralt?

4: Vil I kæmpe for at Danmark bliver CO2 neutral før år 2040?

Den 20. november 2001 overtog VKO ledelsen af et land, som var 200 – 250 procent selvforsynende med olie og naturgas. Prisen på olie er siden vokset fra ca. 20$ pr. tønde til over 110$ pr. tønde.

Danmarks olieproduktion toppede i december 2004. Nu falder produktionen med 8-10 procent om året. Regeringens energipolitik vil gøre Danmark afhængig af ny usikker fossil energiimport i fremtiden. Målet om 30 % vedvarende energi i år 2025 er slet ikke ambitiøst nok, hvis fremtidens velfærd skal sikres.

Teknologirådet har i efteråret 2007 udgivet en rapport der viser, at prisen for at lægge 45 procent af Danmarks energiforbrug om til vedvarende energi og samtidig sænke CO2-udslippet med 50 procent inden år 2025, kun vil være 1,6 milliard kr. pr. år i kun 18 år - eller 300 kr. pr. dansker om året.

Dette er vel at mærke ved en råoliepris på $50 pr. tønde. Forsamlingen af olieeksporterende lande, OPEC advarer 28. april 2008 om at olieprisen kan ramme en pris på 200 dollar. Olien koster i dag over $110 pr. tønde, og selv med den pris, vil det rent faktisk være en overskudsforretning!
det_fremtidige_danske_energisystem-teknologiscenarier

Det er bekymrende, at Danmarks CO2 udslip, for første gang i 20 år, steg med ca. 4 % i 2006 og yderligere i 2007.

Vedvarende energi er meget andet og mere end vindmøller. Og pengene skal bruges til mange forskellige former for ren energi. Men det er alligevel en skandale, at siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er antallet af nye vindmøller faldet fra 1.344 vindmøller i 1999 til stort set ingenting. Fra 2002 til 2006 VKO har sat Danmarks forspring over styr ved at sætte næsten 30 års satsning på vedvarende energi på vågeblus. Derfor er det fx udlandet der skummer fløden af dansk forskning i bølgeenergi.

På listen over dem, der har skrevet under, finder man blandt andre:

Niels Hausgaard, sanger og entertainer
Tarjei Haaland, Greenpeace, energi- og klimamedarbejder,
Christian Friis Bach, Folkekirkens Nødhjælp, International Chef,
Mogen Poulsen, Thise Mejeri, Salgschef
Henrik Lund, Aalborg Universitet, Professor i energiplanlægning
Thorkild Kjeldsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forretningsudvalgsmedlem og Samrådsformand i Nordjylland

Ingeniørforeningen har påvist, at regeringen har ført energipolitik på et falsk grundlag, der har skjult fordelene ved investeringer i energibesparelser, og vedvarende energi. De har beregnet at Danmark kan spare 27 milliarder kroner på at omlægge miljøpolitikken og satse på vedvarende energi.

Problemet er, at i de scenarier, der ligger til grund for energipolitikken, der har regeringen regnet med en oliepris helt nede på 50 dollar pr. tønde, og det giver jo helt oplagt nogle helt forkerte konklusioner med hensyn til, hvilke investeringer der kan betale sig økonomisk de næste 5-10 år.

Martin Sørensen (SF)
Daniel Nyboe Andersen (Det Radikale Venstre)

Kontakt ejeren af denne underskriftindsamling

Tilføj din underskrift

Seneste 20 underskrifter

I alt 1129 underskrifter.
Fornavn Efternavn by
Anders Petersen Egå
Thomas Proctor København
Christian Poll Birkerød
Christain Rasmussen Kastrup
Flemming Nielsen Næstved
Joshua Gottdenker Galten
Jørgen Husbond København N
thomas hansen kbh
Søren Ring Søsum
Kirsten Kjaer Holbaek
Peter Jakobsen Århus
Søren Winther Brandt Stenstrup
Erik Amtoft Virum
Winnie Quarshie Tåstrup
Marie Fosberg Nørrebro
CarlJohan Runge Andersen Horsens
Janne Toft-Lind Korsør
Gregers Oddershede Holstebro
Signe Vejsig Virum
Lars Blohm Hinnerup
Ejeren af indsamlingen kan se alle underskrifter, ved at logge ind på skrivunder.dk.